REKRUTTERINGSGRUPPEN - search & selection
Om Rekrutteringsgruppen > Om rekrutteringsprocessen
Om rekrutteringsprocessen
Vi arbejder ud fra et rekrutteringskoncept, der har bevist sin værdi gennem en årrække.
Centralt i konceptet står en handlingsplan, der beskriver de faser, vi og virksomheden i fællesskab skal igennem. Her står bl.a. hvem der gør hvad, og hvornår det skal gøres.
Før vi kommer dertil, laver vi normalt en foranalyse, hvor vi sammen med virksomheden udarbejder en detaljeret funktions- og virksomhedsbeskrivelse. Formålet med denne beskrivelse er både at afklare opgaven og at danne basis for udarbejdelsen af en mere detaljeret stillings- og personprofil.
Når vi har udarbejdet denne profil, drøfter vi profilen med den kommende medarbejders nærmeste chef. Vores fokus i denne samtale er på stillingens indhold og de faglige kvalifikationer og menneskelige egenskaber, som den ideelle medarbejder bør have.
Foranalysen omfatter som oftest også en række interviews af kolleger til den kommende medarbejder. Det er vores erfaring, at det giver et mere fuldstændigt billede af de krav, forventninger og arbejdsvilkår, som er en væsentlig forudsætning for den nye medarbejders succes.
Virksomheden holdes naturligvis løbende orienteret om den aktuelle status i rekrutteringsprocessen, således som det er beskrevet i den aktuelle handlingsplan.